28. juli - Første dag i Milano

Vi er rejst med Ryaair herned til 298,- pr. person og 1200,- hjem, men så lettede flyet altså også kl. 6.00 søndag morgen. Det er lige lidt for tidligt for mig, hvis vi skal køre fra Aarhus, så vi kørte derned lørdag aften. Hanne kørte med, for så kunne hun tage bilen hjem og bruge den til arbejde. Vi overnattede på Hotel Zzzleep. Rigtig fint, men jeg kunne selvfølgelig ikke sove ordentligt. Vi stod op kl 4!! (Ja, fire), men det ville jo være endnu tidligere hvis vi skulle fra Aarhus. Der var morgenmad på hotellet. Ikke noget særligt, men dog nok til at vi kunne klare os til Milano.

På flyveturen gik de meget energiske stewardesser frem og tilbage og faldbød skrabelodder, cigaretter, mad og drikkevarer. Vi købte nu bare sodavand og kaffe.

Vi ankom til Bergamo lufthavn 15 minutter før tiden og det fejrede kabinepersonalet med et fanfare i højtalerne og en stemme proklamerede Ryaair, som Europas mest præcise luftselskab. I ankomsthallen køber man busbilletten ind til Milanos hovedbanegård. Turen tager en time. Ved banegården kan man så købe billetter til Metro, busser og sporvogne. Mens vi stod i kø, spurgte jeg manden bag glasset om han tog kort. Han nikkede. Da vi så skulle betale, var det kun billetter, vi kunne betale med kort, rabatkort til seværdighederne skulle betales kontant, - som vi selvfølgelig ikke havde. Vi er helt sikkert kommet til Italien. Nå, jeg måtte ud og finde nogle Euro og fandt straks en Forex. Damen ville godt give mig 200 €, men ville lægge 45€ oveni!! Der var intet valg, så jeg accepterede modstræbende. Så ville hun se mit pas, men det havde jeg selvfølgelig ikke med. "Findes der ikke en ATM i nærheden", - spurgte jeg. "Jo, - lige der", svarede hun og pegede mod en Forex ATM to meter fra hende, som er billigere og ikke kræver pas. "Hold da kæft, det er Italien, når det er bedst". Vel tilbage betalte vi hvad vi ville have og tog Metroen til Duomoen. Vort hotel, "Hotel de la Ville" ligger lige en spødtklat *1) fra Duomoen på Via Ulrico Hoepli, 6. Et gammelt hotel, med meget distingverede herrer bag skranken. Klokken var vel 9, men vi fik værelset med det samme. Fint er det, med tøj på væggene.

Udenfor er der ca. 250grader (i skyggen) og flydende bly løber i rendestenen. De kalder det hedebølge, men det er vist en underdrivelse. Lige overfor hotellet er der en Juicebar, med lidt sandwich og friskpresset saft. Det skulle vi lige have, mens vi besluttede os for, hvad der var bedst at gøre i sådan en situation.

Den skyggefulde arkade

Vi valgte selvfølgelig, at gå en tur i varmen. Enhver fornuftig italiener bliver selvfølgelig indendørs, men ikke os danskere. Vi gik mod sydøst. På kortet kunne det se ud som om, der var en ruin fra Romertiden. Det viste sig at være Rotondo de via Besana, - en kirke omkrandset af en cirkulær og skyggefuld arkade. Ved indgangen sad nogle italienske Falon Gong og mediterede.

Vi skulle snart igen have noget mad og især drikke, så vi traskede sydover. Der måtte da være en café, men det var der først ved Metro Porta Romana, at vi fandt en dejlig cafë med aircondition og en dejlig kyllingesalat til mig og et par "rolls" til Sonja. Jeg tømte ret hurtig to glas øl, hvorefter vi tog hjem til hotellet.

Badekarret med Duomoen i baggrunden.

Jeg gik op på femte sal til det forstørrede badekar, de kalder en swimmingpool, men det et aldeles dejligt, at sidde på bunden med kun hovedet over det kølige vand. Det blev også til en lur på værelset.

Vi blev enige om at det nok var bedst, at Sonja gik ind og kiggede i stormagasinet Rina Cente ved Duomoen, og jeg så fandt et sted at spise aftensmad. Hotelportien fortalte, at Milanos latinerkvarter hedder Brera efter gaden af samme navn. Han ville da gerne anbefale en restaurant, som han mente serverede god italiensk mad. Jeg fandt den hurtig og måtte lige sætte mig og få et par kolde øl og bestille bord. Det var den eneste restaurant i kvarteret, der sendte forstøvet vand ud for at køle gæsterne. Rigtig dejligt. Jeg traskede videre for at kigge mig lidt omkring og tage nogle billeder.

Det er ret almindeligt, at man har noget bevoksning på de flade tage. Selv små buske, men en af dem tog dog førstepladsen, den lignede nærmest en sydamerikansk inkapyramide, der efterhånden er skjult af junglen. Ganske hyggelig, - ellers.

Vi mødtes ved restauranten og jeg fik salat og en pizza og Sonja Bruchetta, brød med tomat og til hovedret pasta (selvfølgelig) med bacon og tomat. Rigtig udmærket. Ved hjemkomsten til hotellet skulle jeg da lige have en kop kaffe på caféen overfor. De havde ikke rigtig noget cognac som jeg ville have, men han tilbød at åbne en flaske 21 år gammel rom. Det fik han lov til og skænkede et glas, som var det rødvin.

Jeg sov udmærket den nat.

*1): Jeg spødter ca. 150m